Baggrund

Josephine
I min årsopgave har jeg skrevet om Cannes Film Festivalen.
En filmfestival er en rigtig spændene begivenhed. Der får man mulighed for at se film fra hele verden, der ofte kun er blevet vist for meget få mennesker.
Japanske film er meget anderledes end f.eks. spanske eller israelske film. En amerikansk film om tyskland er en helt anden film en en tysk film om tyskland. Det er fordi landets kultur og historie altid vil skinne igennem og derfor er det både sjovt, men også vigtigt at se film fra forskellige lande.
Det har længe været min "hemmelige mission" at få mine venner til at gå i biografen og se film der ikke kommer fra Danmark og USA. Det har været lidt svært, det har ikke engang hjulpet, at jeg har reklameret med at filmen har vundet en Oscar for bedste udenlandske film.
Men det skal ændres NU! så nu har jeg lavet en filmfestival med fantastiske film fra hele verden, blandet med kortfilm som eleverne selv har lavet.
Jeg har selv deltaget i flere filmfestivaler fra Cannes Film Festivalen til Buster Børne Film Festivalen. Jeg har set rigtig mange virkelig dårlige film, men også mange helt vildt fede film, jeg bare har håbet på ville blive købt af en dansk biograf eller distributør. De fleste af filmene er ikke blevet købt så dem vil jeg kæmpe for!
Jeg håber at det får mine venner og en masse andre i biografen.

God fornøjelse
Josephine